Sommerhus på Klitten i Grenaa
Projekt: Nybyggeri af sommerhus i Grenaa
Bygherre: Tina og Rune Høyer
Entrepriseart: VVS-entreprise, Blikkenslagerentreprise
Udførelse: 2022-2023
I ét med naturen
På Klitten i Grenaa har vi været med til at opføre et smukt nybygget sommerhus med udsigt over både hav og strand. Vi har haft fagentreprisen og stået for alt VVS-arbejde og blikkenslagerarbejde i huset.
Der er tale om et gennemført byggeri, hvor der er tænkt over hver eneste detalje. Sommerhuset falder naturligt ind i de naturskønne omgivelser med sit levende tag og den varme træbeklædning på murene. Det fremstår harmonisk og enkelt i udtrykket, mens teknikken bag er udført med høj faglighed og sans for funktionalitet.

Smukt naturligt græstag på sommerhus
Æstestik både indenfor og udenfor
Der er virkelig kræset for detaljerne i dette sommerhus, både inde og ude. Udendørsbruser, specielt badekar og ekstra store brusenicher er blot nogle af de løsninger, der gør huset helt unikt. Bygherre har nøje udvalgt armaturer, sanitet og håndklædetørrere med fokus på det æstetiske udtryk og materialer, der spiller sammen med husets stil.
Vores opgave har været at montere alt det indkøbte udstyr med præcision og respekt for detaljerne. Derudover har vi stået for installation af gulvvarme og udført samtlige VVS-installationer i huset. Det hele er udført med fokus på kvalitet, funktionalitet og finish, så resultatet lever op til både visuelle og tekniske forventninger.

Specielt badekar og toilet cisterne

Ekstra stor bruseniche med to brusere
Det udvendige blikarbejde med tagrender og nedløb er holdt i sorte nuancer, der falder naturligt sammen med græstaget. De er udført i sort aluminium, som er et fornuftigt materialevalg i forhold til husets beliggenhed tæt på vandet.
På bagsiden af huset løber røret slet skjult langs den bærende stolpe bag træbeklædningen, mens vi ved udendørsbruseren på førstesalen har rammet nedløbsrøret ind, så det løber smukt ned langs ydersiden af muren.

Nedløb i sort aluminium på sommerhus

Nedløb i sort aluminium langs stålbjælke på sommerhus
“Det har været vigtigt for os, at kvaliteten skulle være i top i hele byggeriet. Resultatet af specielt den udvendige del med tagrender og nedløb er vi virkelig tilfredse med. Der har været en god dialog med VVS Per Møller, og deres medarbejdere har levet op til vores forventninger.”
- Rune Høyer, bygherre

Udendørs bruser på førstesal i sommerhus

Quooker i sommerhuskøkken

VVS Per Møller skilt foran sommerhus på Klitten i Grenaa