Bogholder/controller søges til vores stærke team - er det dig?

Hos VVS Per Møller går det rigtig stærkt og vi forventer øget vækst, på baggrund af vores stærke medarbejderteam. Til at holde styr på tallene, søger vi er skarpsindig profil til at varetage det daglige bogholderi samt controlling.

 

Kom med i Per Møller-teamet

Du vil opleve et stærkt fællesskab, kompetent sparring, også på bogholder-opgaverne, og et højt fagligt niveau i opgaveløsningen.

Hverdagen er præget af fleksibilitet og faglig stolthed, og du bliver del af vores team præget af højt humør og en uformel omgangstone. Vores arbejdsmiljø er karakteriseret ved en høj grad af selvstændighed og "frihed under ansvar".

 

Dine hovedarbejdsopgaver 

  • Debitor-, kreditor-, og finansbogholderi
  • Rettidige ind- og udbetalinger
  • Lønbogholderi og timeregistreringer
  • Bestilling af materialer
  • Dialog med kunder, kolleger og leverandører
  • Indberetninger til myndighederne
  • Rykke for manglende indbetalinger 
  • Afstemning, rapportering og opfølgning
  • Controlling af interne processer og regler
  • Udarbejde årsrapport (sammen med revisor)

 

Forventninger 

Du har en relevant uddannelse inden for regnskab, samt gerne erfaring fra anden håndværksvirksomhed, det er dog ikke et krav. Du har et godt overblik, selv med mange bolde i luften, og flair for tal.

 

Du er erfaren bruger af online programmer, herunder office-pakken og gerne E-Komplet. Du er hurtig ved tasterne, men opdager selv dine egne fejl før andre. Du er nytænkende, men har fokus på at holde tingene simple og brugbare i den daglige drift.

 

Du er engageret, motiveret og ordentlig. Du sætter en ære i datadisciplin og hjælper gerne en kollega tilbage på rette vej om nødvendigt. I din funktion som controller, er dine menneskelige egenskaber også en fordel og vil gøre dit arbejde med optimering og implementering af værktøjer og kontrolfunktioner en hel del lettere.

 

Lad os høre fra dig

Har du lyst til at skabe dig en fremtid hos os, så send os din ansøgning vedlagt CV allerede nu, på hm@permoeller.dk.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at få en uforpligtende snak med direktør og partner Henrik Møller på hm@permoeller.dk eller på telefon 86 32 21 77

 

OBS! Stillingen er besat

Få et uforpligtende tilbud

Send os en mail eller giv os et kald, så får du et uforpligtende tilbud på dit næste projekt.

Kontakt