Mat hvid er det nye sort
I Ebeltoft måtte vores fire mænd spænde musklerne og være kreative, da de skulle færdigmontere badeværelset og have badekarret ind på plads i det smukke arkitekttegnede hus.
I Ebeltoft måtte vores fire mænd spænde musklerne og være kreative, da de skulle færdigmontere badeværelset og have badekarret ind på plads i det smukke, arkitekttegnede hus. Sådan et badekar er ikke bare sådan lige til at bære rundt om skarpe hjørner – ikke kun på grund af størrelsen, men også den tunge vægt.
Det lykkedes dog vores stærke folk at få det på plads og fuldende det lækre badeværelse. Det er tydeligt, at intet er overladt til tilfældighederne ved det nybyggede hus, især når det gælder valg af materialer og designløsninger.
Det gælder naturligvis også badeværelset, hvor der er valgt en af de hotteste overflader for tiden ➜ Mat hvid. Her er valgt overflade 28 mat hvid Vola armaturer, Duravit "Me by Starck" mat hvid toilet samt et moderne fritstående badekar fra Copenhagen Bath – naturligvis også i farven mat hvid.
Huset har en idyllisk placering omgivet af den smukke natur, man finder omkring Ebeltoft. Oprindeligt var grunden slet ikke til salg, men bygherren forelskede sig i stedet og tog direkte kontakt til grundejeren. Heldigvis fik de lov at købe grunden, og de er nu klar til at flytte ind i deres nye drømmehus.
Det har været en spændende opgave for os at være med hele vejen – fra start til slut – på VVS-delen. Vi ønsker bygherren mange gode stunder og afslappende øjeblikke i deres nye hjem.
Kunne du også tænke dig et nyt badeværelse, eller måske bare nyt inventar? Så er du altid velkommen til at kontakte os eller læse mere her.

mat-hvid-badekar

baere-badekar

badekar-badevaerelse

badekar-til-badevaerelse

badevaerelse-vvs