Helt særlige opgaver på Havmøllegården

På Havmøllevej ved Ebeltoft er vi i gang med en helt særlig opgave. Havmøllegården renoveres og opføres i helt usædvanlig høj arkitektonisk og bygningsmæssig kvalitet. Her er vi bl.a. i gang med at lægge et helt nyt skifertag, opsætte badeværelser, køkkener og bryggers samt etableret jordvarme og opsætte stokerfyr.

Efter mange års misligeholdelse har nye ejere af Havmøllegården ved Jernhatten fået tilladelse til at opføre et helt nyt stuehus. Stedet har stor kulturhistorisk betydning, og den nye bygning opføres i helt usædvanlig høj arkitektonisk og bygningsmæssig kvalitet.

Tag af naturskifer

"Det er ikke ret tit, vi får mulighed for at lægge et helt nyt skifertag," fortæller Claus, der er både begejstret og meget passioneret omkring det gamle håndværk. "Hver enkelt tagplade er unik og jeg banker forsigtigt på alle pladerne, og frasorterer de, der er skøre. Så sorterer jeg alle pladerne efter vægt, tykkelse og størrelse og skærer enkelte plader til med en special manuel skærer." Skiferpladerne lægges i tre lag, der overlapper hinanden, og fastgøres med kobbersøm.
"Det er et fantastisk naturprodukt, der er klimavenligt og utrolig smuk. Det kan holde i mere end 100 år og modstå ekstreme temperaturer og vejrforhold." Claus har også opsat specialfremstillede firkantede tagrender, der afslutter skifertaget.
Bygherrens valg af materialer er sket ud fra et ønske om at skabe et harmonisk sammenspil mellem den smukke natur og den fabelagtige udsigt over Kattegat.

Installationer samlet i teknikrum

Keld har, som billedet fra teknikrummet bevidner, haft tungen lige i munden, da han skulle trække rør til bl.a. de to separate lejeboliger på ejendommen. "Der er etableret jordvarme og opsat et stokerfyr, der skal sikre varmeforsyningen, hvis det bliver rigtig koldt i en længere periode," fortæller Keld. Herudover har han også gjort klar til badeværelser, køkkener og bryggers. Han glæder sig til at vise det færdige resultat, når alle elementer er opsat.

 

Overvejer du at få lagt tag af naturskifer, ombygget badeværelset, opsat stokerfyr eller etableret jordvarme, så er du altid velkommen til at kontakte os.

havmoellegaarden-vvs

havmoellegaarden-vvs

havmoellegaarden-tag

havmoellegaarden-tag

havmoellegaarden-vvs-per-moeller-bil

havmoellegaarden-vvs-per-moeller-bil

havmoellegaarden-tagarbejde

havmoellegaarden-tagarbejde

havmoellegaarden-nyt-skifer-tag

havmoellegaarden-nyt-skifer-tag

havmoellegaarden-vvs-rør

havmoellegaarden-vvs-rør

havmoellegaarden-undertag

havmoellegaarden-undertag

havmoellegaarden-tag-udsigt

havmoellegaarden-tag-udsigt

Få et uforpligtende tilbud

Send os en mail eller giv os et kald, så får du et uforpligtende tilbud på dit næste projekt.

Kontakt