Åbn sikkert for sommerhuset

Påsken står for døren, og det betyder, at mange sommerhusejere pakker tasken og drager mod deres andet hjem. Måske for første gang efter en vinter med meget blæst og nattefrost.

Husk at tjekke:

  • Vandrørene. Fik du blæst luft gennem systemet inden vinteren, så alt vand kom ud, bør du være sikret mod sprængte vandrør.
  • Varmtvandsbeholderen. Måske varmelegemet trænger til en udskiftning.
  • Vandbårne radiatorer. Rørene skal fyldes med vand igen.
  • Tagrender, nedløb og lodninger. Hvis de har været fulde af blade over vinteren, kan regnvandet have sat sig fast og lavet frostsprængninger. Eller måske har vinterens storme ødelagt dem.
  • Udendørshanen og udendørsbruseren. Drej på dem for at se, om hanerne stadig åbnes og lukkes uden problemer.
  • Målebrønden. Se, om der blandt andet er sket skader på grebet i løbet af vinteren.

 

Skal vi åbne for vandet?

Vi hjælper mange sommerhusejere med at åbne for deres vand, inden de selv ankommer. Vi tjekker blandt andet varmtvandsbeholderen og fylder den med vand, så det varme vand venter på dig. Hvis et varmelegeme er stået af, sørger vi for at udskifte det. Og hvis der er tegn på sprængte vandrør, når vi åbner, kan vi handle med det samme.

Lyder den ordning som noget for dig? Kontakt os, så gør vi dit sommerhus klart. Vi tager en fast timepris, så du blot betaler for den tid og de materialer, vi bruger på netop dit sommerhus.

 

Trænger sommerhuset til en udskiftning af armatur?

Hvis dit armatur på badeværelset, i køkkenet eller måske udendørs har mange år på bagen og ser træt ud eller er ødelagt, kan du overveje at udskifte det.

Du kan købe dit armatur hos os. I vores møbeludstilling har vi bl.a. Vola, Ifö og Grohe, og du er velkommen til at komme forbi og kigge. Vil du gå skridtet videre og modernisere dit badeværelse, har vi badeværelsesmøbler, der passer perfekt til sommerhuset.

Vidste du, at du faktisk ikke selv må udskifte dit blandingsbatteri til bruseren, med mindre der er en “stophane”? Du må kun udskifte armatur, hvor du selv kan lukke for vandet. Det kan du ofte ikke i badet. Derfor skal det gøres af en autoriseret VVS’er.

Før du køber en ny vandhane, skal du huske at tjekke, om den er GDV-godkendt, altså godkendt til drikkevand. Ellers risikerer du vand med tungmetaller. Læs mere om det her.

 

Er uheldet ude?

Ankommer du til sommerhuset og finder et sprængt vandrør, en varmtvandsbeholder itu eller lignende, så har vi altid vores døgntelefon på os.

Ring til vores døgnvagt på tlf. 86 32 21 77.

Få et uforpligtende tilbud

Send os en mail eller giv os et kald, så får du et uforpligtende tilbud på dit næste projekt.

Kontakt